OttoGobbo

OttoGobbo

OttoGobbo

subscribers

Dette er den sidste video fra DM i tennis. Det er semifinalen i herresingle mellem Philip Hjorth og Carl Emil Overbeck. Det blev en spændende kamp, som først blev afgjort i et tæt tredje sæt, hvor det kunne være gået begge veje. Finalen ved DM så jeg ikke, da jeg skulle se DM i landevejscykling. Men sidst i videoen afsløres det, hvem som blev dansk mester.

Styrkeløft og padel var to af de sportsgrene, jeg kun lige så flygtigt. Men I skal da ikke snydes for et par minutters glimt derfra også. Det er ikke de sportsgrene, som interesserer mig mest. Men det fede ved DM-Ugen er netop, at man ramler ind i en masse sportsgrene, man normalt ikke gider se. Så får man udvidet sine horisonter lidt. Måske.

Der blev uddelt medaljer i mere end 50 sportsgrene under OL i Aalborg. Øhm, DM-Ugen hedder det officielt, men mange kalder det et dansk mini-OL.

Rugby var en af de mindre sportsgrene, som jeg kun lige fik tid til at komme en kort tur forbi og filme lidt. Her får I nogle få minutter fra kampen mellem Aalborg og CSR Nanok fra Christianshavn. Aalborg Rugby Stadion ligger langs Annebergstien tæt på Nordens Kridtgrav i Hasseris - og med udsigt til masterne på Aalborg Stadion.

Jeg har haft travlt med at se en hulens masse sport under OL i Aalborg. Øhm, jeg mener DM-Ugen. Men det kaldes af mange for et slags dansk MINI-OL.

Primært har jeg koncentreret mig om de store sportsgrene tennis, cykling og atletik. Men jeg har også været ude og kigge en smule på de mindre sportsgrene. Hockey bl.a. Selvom det kun blev til en 8-9 minutter derude. Jeg havde et stramt program og der var nogle sportsgrene, jeg måtte nøjes med få minutter af. Men hockey så egentlig meget sjovt ud. Kan også huske, at jeg selv spillede det i Folkeskolen i sin tid - dengang foregik det dog indendørs. Her er det udendørs på kunstgræs ude på Aalborg Frejas kunstgræsbane.

I venter nok på konspirationsvideoer? Beklager, men jeg har stadig et par sportsvideoer, jeg skal have uploaded, da jeg filmede en hel masse sport under DM-Ugen i Aalborg. Videoerne kommer med nogle dages forsinkelse, da det tager tid at redigere og uploade videoerne. Og jeg har optaget så meget fra DM-Ugen, at jeg ikke har haft tid og overskud til at uploade det hele lige efter, at begivenhederne fandt sted. Så noget af det kommer først på en 5-7 dage efter, at det er foregået.

Konspirationer er vigtige, bestemt. Men der skal også være plads til andet engang imellem - selvom jeg godt kan se, at disse sportsvideoer kun ligger på i snit 20 views pr. video ;)

Jeg har tænkt på, at sportsvideoer nok egner sig bedre til Youtube, hvor de sikkert ville få hundrede- eller tusindevis af views. MEN jeg har bare ingen kanal på Tuben for tiden. Eller, jeg har ÉN, men der har jeg to strikes og kan ikke uploade i øjeblikket. Såååååååååååå....jeg bliver nødt til at uploade sportsvideoerne her på Bitchute, selvom jeg godt ved, at Bitchute stort set udelukkende er befolket af folk, der er sandhedssøgere og ikke er så vilde med sport (da de jo mener, at sport er en måde at UNDERholde pøblen på). Jeg selv mener, at der også skal være plads til sport, så længe man dog er bevidst om, at sport OGSÅ bruges til at holde pøblen under med. Det er en fælde, vi skal passe på ikke at falde i. Men engang imellem er det dog okay at gå op i sport. Ellers bliver det for kedeligt, hvis vi ikke må have lidt sjov!

Vejret var ikke det mest gunstige til herrer elite´s linjeløb ved DM i cykling, som blev afholdt søndag den 26. juni 2022 i Aalborg. Først var der ulideligt lummervarmt med 28 grader i skyggen (måske 32-35 grader i solen). Og dernæst skiftede vejret til lyn, torden og skybrud. Men det gjorde bare løbet så meget desto mere dramatisk...

Denne fredag var der bl.a. Funktionel Fitness og længdespring nede ved havnefronten i Aalborg under DM-ugen - som reelt er et slags dansk MINI-OL. Jeg viser lidt fra funktionel fitness og længdespring i denne video. Der er dog mest tale om en stemningsvideo, uden dybere analyse af selve det sportslige ;)

Det blev et rigtigt flot og spændende linjeløb for kvinder, da DM skulle afgøres søndag den 26. juni 2022 i og omkring Aalborg på en kuperet ca. 130 km. lang rute. De tre verdensklasseryttere Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard og den tidligere verdensmester Amalie Didriksen kæmpede hårdt om den eftertragtede DM-guldmedalje.

Under Elmer Møller´s spændende kvartfinale ved DM i tennis mod Oscar Brostrøm Poulsen, nævnte en ung tennisspiller at han og hans makker bagefter skulle spille kvartfinale ved DM i herredouble. Der er tale om de danske U-18 mestre i herredouble, Alexander Delfort Lorentzen og Valdemar Soldbro Dubin, som spiller mod de to mere erfarne spillere, Anders Grinderslev og Philip Hjorth. Da jeg også skulle ned til Havnefronten og følge andre sportsgrene under DM-ugen, nøjedes jeg med at filme det meste af første sæt. Men resultatet af kampen skal I nok få til sidst alligevel ;)

Beklager at optagelsen er lidt skæmmet af, at der er et irriterende hegn mellem publikum og spillerne. Men det kan jeg ikke gøre noget ved. Kampen er en spændende og meget tæt kvartfinale mellem de to unge talenter, 20 årige Oscar Brostrøm Poulsen og 18 årige Elmer Møller, der som 15 årig vandt sølv ved EM i sin aldersgruppe og som netop er trådt ind på Top 1000 på verdensranglisten for seniorer - hvor han forhåbentligt vil avancere en del de kommende år.

Filen blev på over de tilladte 2 GB, så jeg måtte lige bruge et komprimeringsprogram for at uploade den. For at reducere filstørrelsen måtte jeg desuden redigere kampen meget tæt, så derfor vises duellerne meget hurtigt efter hinanden og alle pauser i spillet er stort set skåret væk. Men så bliver kampen da knapt så langtrukken af se på ;)

Jeg fik en magelig plads på tribunen foran målstregen, hvorfra jeg så og optog herrer Juniorernes (U-19) sidste tre omgange af DM-linjeløbet. Der går ca. fire minutter af videoen, før vi ser rytterne. Indledningen er snak om ruten o.s.v.

Med 23 grader og tørvejr var der fint vejr til DM i enkeltstart i landevejscykling, som blev afholdt i forbindelse med DM-ugen i Aalborg den 23. juni 2022. Ruten for herrer var en ret flad godt 39 km. rute med start og mål i Aalborg. Jeg tog plads ude i Hasseris og filmede rytterne passere forbi to gange. I starten af videoen er der også et par klips fra kvindernes enkeltstart, som var på godt 26 km.

DM var desværre ret afbudsramt, men ikke desto mindre blev det stadig et spændende og interessant løb, da der var ekstremt tæt opløb om de første pladser, hvor det trods en del afbud stadig var World Tour-ryttere, der satte sig på medaljerne.

Jeg tog under DM-ugen over på Aalborg Tennisklub´s baner torsdag den 23. juni 2022 for at kigge på ottendedelsfinalerne ved DM i herretennis. Der var tre kampe i gang. Jeg endte med mest at koncentrere mig om den meget spændende kamp mellem førsteseedede Johannes Ingildsen og hans klubkammerat fra KB, Philip Hjorth, som sidste år i øvrigt var finalist ved DM. Det blev en meget tæt kamp. Hvem der vandt, får du at se i denne video. Den er redigeret, så den varer 45 minutter. For kampen varede godt et par timer ;)

Der er også først i videoen et par korte klips fra to andre ottendedelsfinaler. Nemlig Patrick Kristensen mod Martin Nygård Knudsen og Carl Emil Overbeck mod Gustav Theilgaard.

For første gang nogensinde var jeg ude og se BMX. Det handlede om DM, som blev kørt i Hasseris i Aalborg den 22. juni 2022.

For første gang nogensinde afholdes DM-ugen her i Danmark. Det er et forsøg på at samle en række af de forskellige idrætsforbunds danske mesterskaber i samme by. Det kan man med lidt god vilje kalde et slags dansk Mini-OL. Den første DM-uge nogensinde i Danmark foregår i denne uge i Aalborg. Officielt starter de først torsdag den 23. juni. Men tennisspillerne har allerede tyvstartet deres turnering om det danske mesterskab.

Ikke den bedste optagelse. Men jeg vil bare vise, at man skam ikke behøver give 300 kr. for skovrock i Aalborg´s amfiteater i Skovdalen, når man godt kan høre okay stående bag hegnet. Ok, udsynet er begrænset. Men man får da stemningen med.

Jeg var fra 3. til 10. juni 2022 på ferie på Djursland. Med base i Grenaa, som er denne videos fokus. Selvom jeg også var i bl.a. Aarhus og Ebeltoft. Her viser jeg lige lidt klip fra Grenaa by og området omkring byen. Grenaa er nok mest kendt som færgehavn og for sit Kattegatmuseeum (som jeg dog ikke fik besøgt), men inde i centrum har byen nu også en vis charme. Og så har den en flot sandstrand og Danmarks længste MTB-spor med mere.

For første gang i ca. 15 år var jeg i juni 2022 i Aarhus. En by der er vokset en del, siden jeg boede der for ca. 25 år siden. I dag bor der snart 300.000 i Smilets By.

SHOW MORE

Created 1 year, 8 months ago.

231 videos

Category News & Politics

To much censure on Youtube, so I try this platform now.